Om Sprogbroen

Vores medarbejdere

Sprogbroens succes er bygget op omkring vores dygtige netværk af undervisere og sprog-instruktører i hele Danmark. Alle har en solid erfaring i at undervise og alle har gennemført en akademisk universitetsuddannelse. Desuden er alle vores undervisere spændende, engagerede mennesker, som på en levende og entusiastisk måde kan videreformidle deres viden. Vores undervisere vil kunne motivere og coache dig, så du forbedrer dine kommunikationsfærdigheder.

I øjeblikket har vi ca. 50 instruktører tilknyttet Sprogbroen og alle benytter den socio-lingvistiske tilgang til sproget, dvs. at vi formidler sproget, som det tales. Vores undervisere kan implementere relevante sproghandlinger og materialer fra arbejdspladsen i sprogindlæringen, hvor dette ønskes.